Vietnam

Phu Quoc

Rejser til Phu Quoc

Phu Quoc er den største ø i Vietnam, og den ligger i den thailandske bugt på grænsen mellem Vietnam og Cambodia. Her er dejlige strande med turkisblåt vand og skønt klima, som har gjort øen til et populært turistmål.

Samlet set tilbyder livet på Phu Quoc en unik blanding af afslappet ø-liv, lokal kultur og turistoplevelser. Uanset om du er interesseret i at udforske byen, nyde naturen eller fordybe dig i kulturen, vil du finde noget for enhver smag på denne smukke ø.

Rolige strande og krystalklart vand på Phu Quoc

Phu Quoc er kendt for at have Vietnams suverænt flotteste strande. De er brede, gyldne og flotte og ligger ud til det blå vand. Nogle af landets bedste strande finder du på den vestlige side af øen, som ligger beskyttet af det kinesiske hav.

Du finder både fredfyldte gyldne strande med palmer, flotte bjerge i baggrunden og rigtig mange strande med gang i den og med masser af lækre fiskerestauranter. Flere og flere hoteller skyder op rundt omkring, og turismen vokser i høj fart - af samme grund er hovedvejen også ret påvirket af byggearbejde.

Øens bedste strande er muligvis Long Beach på den vestlige side af øen og Kem Beach på den østlige side. Her står den virkelig på afslapning, og du kan rigtigt lade dig synke ned i en liggestol og nyde vandet eller besøge de mange restauranter.

Overvejer du badeferie i Vietnam, så er Phu Quoc stedet!

Byliv på Phu Quoc

Mens størstedelen af Phu Quoc er præget af smukke strande og uberørt natur, har øen også et voksende byliv. Hovedbyen Duong Dong er centrum for øens handel, kultur og aktivitet. Her finder du markedet, restauranter, butikker og et pulserende natteliv.

Gadekøkkenerne og natmarkedet har skøn stemning og masser af liv, og der er selvfølgelig også barer og natklubber rundt omkring langs stranden. Urørt er her ikke længere, men her er stadig dejligt!

På mange af restauranterne kan du udpege den fisk eller kæmpereje, du vil spise til aftensmad, og så bliver den tilberedt med det samme og serveret for dig. Nyd den med fødderne i sandet til lyden af bølgernes brusen. Måske med en lækker cocktail eller frugtshake?

Aktiviteter og oplevelser på Phu Quoc

For dig, der ønsker at udforske naturen, byder Phu Quoc på spændende aktiviteter. Midten af øen er dækket af jungle, som er et godt udgangspunkt for ture. Tag på vandretur gennem øens skovklædte bakker og opdag skjulte vandfald og uberørte udsigtspunkter. Du kan også besøge nogle af de mange peberplantager på den nordlige del af øen. Her lærer du om alt for plantning til produktion af peber.

Du kan udforske øen på scooter eller knallert og besøge øens landsbyer. Se de lokale fiskere vende tilbage med dagens fangst. Prøv de lokale retter i de små gadeboder og nyd smagen af friske skaldyr og krydderier. Det er disse oplevelser, der virkelig giver dig et glimt af livet på øen.

Phu Quoc er kendt for fremstillingen af den populære fiskesovs Nuoc mam, der siges at være verdens bedste! Vietnameserne er i hvert fald utroligt glade for den. Du kan finde den rundt omkring i butikkerne og besøge små fabrikker, hvor den fremstilles.

Er du til snorkling, er der gode muligheder ud for øens sydlige kyst, hvor du finder An Thoi Island. Snorklingen i Vietnam kan ikke måle sig med den snorkling, du finder i fx Thailand og Filippinerne. Men der er ofte rev og farvestrålende fisk under havoverfladen.

Vil du have flere opelvelser i vandet? Lej en kajak og sejl en tur langs kysten, mens du nyder det smukke landskab. Der er i det hele taget masser af sjove vandsportsaktiviteter, hvad end du er til fart og jetskis eller rolige ture på paddle board langs kysten.

Her skal du bo på Phu Quoc

På Phu Quoc bor du godt - og her er masser af dejlige hoteller, der passer til enhver smag og ethvert budget. Fra bungalows og villaer til luksushoteller og familieresorts – her er noget for de fleste. Alle vores hoteller ligger tæt på stranden og i dejlige omgivelser. Tag en snak med en vores eksperter, så finder vi et sted, der passer lige præcis til dig og dine behov.

Billeder

Rejser til Vietnam
Kem Beach
Tag rundt og se øens byer
Rejser til Vietnam
Rejser til Vietnam
Peberplantage

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Phu Quoc

Flere hoteller i Phu Quoc