Costa Rica

Playa Hermosa (Guanacaste)

Gå tilbage

Rejser til Playa Hermosa (Guanacaste)

Playa Hermosa i Guanacaste er den midterste af tre smukke bugte på Costa Ricas vestkyst. Hermosa betyder ”smuk” på spansk, og det er et passende navn, for den dejlige strand og tropiske natur er altså virkelig smuk.

Den grå sandstrand er to km lang med et bjerg i hver ende, og langs stranden ligger byen, der har masser af butikker, restauranter og barer. Både vandet på stranden og atmosfæren i byen er rolig, og jo mere sydpå du kommer, des mere rolig er byen.

Snorkling er den helt store aktivitet i byen, og ved klipperne nord for hovedstranden er der masser af smukke fisk og klart vand – du kan både se napoleonfisk, englefisk og strålende gule sommerfuglefisk helt inde på lavt vand. Derudover kan du selvfølgelig også dykke, fiske, køre på jetski eller vandcykler og sejle i kajak, sejlbåd, kano, vandcykel eller katamaran ud på vandet. Der er nok at tage sig til!

Der er selvfølgelig også masser af udflugtsmuligheder til lands, hvor der både er mangrove og tre nationalparker med smuk natur og masser af dyreliv. Tag måske en udflugt på hesteryg, mens du er her? Eller hvad med en heldagstur til Arenal-vulkanen? 

Billeder

Playa Hermosa (Guanacaste)
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica

Hoteller i Playa Hermosa (Guanacaste)

Flere hoteller i Playa Hermosa (Guanacaste)