Colombia

Popayan

Rejser til Popayan

Popayán er kendt som Den Hvide By på grund af de hyggelige, hvidkalkede bygninger fra kolonitiden.

Byen er grundlagt i 1537 og blev hurtigt hjemstedet for velhavende familier fra det varme Cali, der foretrak det milde klima i Popayán. I løbet af det 17. århundrede blev der bygget store palæer, skoler og flotte kirker, og gennem tiden er der kommet en del universiteter til byen.

Et kæmpe jordskælv i 1983 ødelagde store dele af byen, og det blev starten på en kæmpe renovering. Der er næsten ingen spor efter jordskælvet længere, ud over byens alternative ledningssystem, der nu løber under byen, i stedet for over byen via elmaster.

Du kan spadsere rundt og nyde den skønne by med de mange hyggelige pladser og torve.

Besøg også byens største kirke, Iglesa de San Francisco, der er virkelig smuk. Jordskælvet ødelagde en af kirkens bygninger og afslørede seks mumier. To af dem er der stadig, og det er muligt at se dem. Du kan også gå forbi det naturhistoriske museum, som har en stor samling af insekter, sommerfugle og udstoppede fugle.

Spis på en lille, hyggelig restaurant og fortsæt derefter op til den gamle stenbro, Puente de la Custodia. Broen blev opført i 1713 for at gøre det muligt for præsterne at krydse floden, så de kunne se til de syge i det fattige, nordlige område af byen. Du kan få nogle flotte naturoplevelser rundt om byen, og området er endnu ikke på turistradaren.

Billeder

Den hvide by - Popayán
En af Popayáns gader
Det historiske centrum af Popayán
Byen er fuld af fine, hvide bygninger

Hoteller i Popayan

Flere hoteller i Popayan