Quebec City

Quebec City er en virkelig skøn, gammel by, så der er masser af se! Mest interessant er det nedre, livlige havnekvarter, Petit Champlain, med sine mange butikker, gallerier og caféer. Her støder du også på dejlige Place Royale med en lille kirke, fine bygninger og et kønt, lille torv. Den charmerende, gamle bydel ligner næsten noget fra et eventyr med sin gamle bymur og de hyggelige gader. Parlamentsbygningen er et imponerende syn, og du må heller ikke snyde dig selv for at opleve den virkelig smukke Sainte-Anne-de-Beaupré Shrine, en basilika, som folk er strømmet til byen for at se. Det gamle hotel Château Frontenac er imponerende som et helt slot, og det kan ses fra næsten hele byen. Det er ikke svært at forstå, hvorfor den gamle bydel er på UNESCOs liste over verdensarv, for her er virkelig dejligt. Den populære havnepromenade, Dufferin Terrace lokker med sin gode udsigt ud over vandet og de mange små boder. Ud for byen ligger øen, Ile d'Orleans, med grønne marker, gamle kirker og historiske gårde - det er ikke svært at forestille sig, hvordan Quebec har set ud for 100 år siden. Trænger du til ro, så gå en tur i den dejlige park, Plains of Abraham, eller i Montmorency Falls Park med det imponerende, brusende vandfald. Du kan tage en kabelbane og se vandfaldet på helt nært hold!

Rejser til Quebec City

CA02
Toronto, Huntsville, Pembroke, Ottawa, Montreal, Quebec City, Isle-Aux-Coudres, Saguenay, Saint Alexis-des-Monts og Belleville

Hoteller i Quebec City

Auberge Quebec er et rigtig billigt, ældre hotel, men den lave pris kan godt mærkes på stedets service og beliggenhed. Bussen går lige uden for døren, og det tager omkring en halv time at køre ind til den gamle bydel. Fællesområderne er hyggeligt indrettet, og udenfor er der en terrasse med en lille swimmingpool, hvor du kan tage en kølig dukkert efter en byvandring. Værelserne er små og lidt slidt, men her er det hele: skrivebord, wifi, kaffe, minikøleskab, stole og en meget lille terrasse eller balkon. Her er ingen restaurant, og morgenmaden er ikke noget at råbe hurra for, men du skal kun gå fem minutter for at komme til andre spisesteder.