Saguenay

Saguenay

Saguenay regionen er domineret af de to byer Jonquiere og Chicoutimi, der ligger smukt ud til floden! Chicoutimis gamle papirmølle er et besøg værd, og den ligger i idylliske omgivelser blandt træer og brusende vandfald. Hovedgaden i Jonquiere, Rue Saint Dominique, vrimler med små, hyggelige caféer, hvor du kan få dig en drink og smage områdets specialitet: blåbær med chokoladeovertræk, som trappistmunkene laver rigtig lækkert! Ved den smukke sø Lac-St-Jean kan du besøge et indianerreservat og den historiske spøgelsesby, Val-Jalbert, der blev forladt i 1927. Alle de gamle huse står tomme, og her hersker en mystisk stemning, men omgivelserne er smukke med vandfald og småskove. Tag også ud til vandet, hvor der lever blåhvaler, vågehvaler og finhvaler - måske spotter du en hvalhale eller to?

Rejser til Saguenay

CA02
Toronto, Huntsville, Pembroke, Ottawa, Montreal, Quebec City, Isle-Aux-Coudres, Saguenay, Saint Alexis-des-Monts og Belleville

Hoteller i Saguenay

Hotel La Sagueneenne er et godt hotel i udkanten af byen, i gåafstand til flere restauranter og et indkøbscenter. Værelserne er ret standard - de er pæne og rene, og her er minikøleskab og mikroovn. Du kan flyde rundt i den indendørs saltvandspool, der er indrettet som en hyggelig, lille oase med farverige vægge og masser af palmer og grønne planter. Ved siden af hotellet ligger restauranten, der serverer god mad, og i baren kan du drikke en kold øl og sludre med det søde personale. I receptionen er servicen også venlig og imødekommende, og det er i øvrigt her, du kan logge på hotellets gratis wifi.