Saint Alexis des Monts

Saint Alexis des Monts

Saint Alexis des Monts er en lille by, der ligger i den skønne natur omkring Sacacomie søen og Mastigouche Naturreservatet. Her er virkelig smukt med det blå vand, der står i stærk kontrast til de grønne skove, og her lever masser af vilde dyr. Elgene morgenbader i vandet, bæverne bygger dæmninger af grene, og sortbjørne jager efter fisk i vandkanten. Du kan både se naturen til fods og i kano i vandet, men uanset hvad du vælger, skal du holde dig i sikker afstand fra dyrene. Hvis du vil se hele området oppefra, er det helt fantastisk at flyve over søerne i de vandfly, der flyver fra Sacacomie søen.

Rejser til Saint Alexis des Monts

CA02
Toronto, Huntsville, Pembroke, Ottawa, Montreal, Quebec City, Isle-Aux-Coudres, Saguenay, Saint Alexis-des-Monts og Belleville

Hoteller i Saint Alexis des Monts

Hotel Sacacomie er et skønt hotel, der bare ligger helt fantastisk smukt! Her er hyggelige fællesområder i rustikt træ med jagttrofæer og en lille pejsestue, hvor du kan sidde og få varmen, og her er bare en helt særlig atmosfære! Værelserne er også i træ - de er ret enkle men gode, og her er badekåber, hårtørrer, kaffemaskine og trådløst internet. Spis lækker mad på restauranten eller terrassen, hvor der er fantastisk udsigt ud over vandet og skoven. Restauranten er godt besøgt både om morgenen og om aftenen, så kom tidligt eller bestil bord forinden. Du kan bade på stranden, som er 10-15 minutters gang ad en lille sti eller i poolen, hvor du kan flyde rundt og slappe af. Den lækre spa byder på flere forskellige pools, opvarmede bassiner, terapeutiske bade og massage, som du kan købe dig til og rigtig forkæle dig selv. Det skønne personale vil gøre alt for, at du føler dig hjemme.