San Agustín

San Agustín er en lille by, som mest er kendt for sine arkæologiske udgravninger. Her er en kendt arkæologisk park, som er på listen over Unescos verdensarv. For 5000 år siden boede der to primitive kulturer i området – de brugte floden til at transportere sig på, og de mødtes og handlede indbyrdes i området. De to befolkningsgrupper forsvandt flere århundreder før, europæerne kom hertil uden at efterlade sig andre spor end de velbarede gravpladser. Disse gravpladser er et besøg værd, og du vil helt sikkert blive imponeret. Det er historien om disse mennesker, der gør området så vigtigt, og deres spændende og mystiske historie gør området til en helt unik arkæologisk oplevelse! Du kan også tage på ridetur i området og se de mindre arkæologiske udgravninger eller ride til La Chaquira. Dette helt særlige sted ligger på kanten af floden, som snor sig igennem kløften. Nyd den rå natur med masser af arkæologiske udgravninger og se de store figurer, som de gamle indbyggere for 5000 år siden har indgraveret i bjergenes klipper.

Rejser til San Agustín

CO07
Bogota, Villa de Leyva, Girardot, Villavieja, San Agustin, Popayán, Zona Cafetera, Medellín

Hoteller i San Agustín

Hotel Finca El Maco er både en gård og et hotel, der af ejet af schweizeren, René. Hotellet ligger fantastisk flot, midt i smuk natur og tæt på en spændende, arkæologisk park. Du bor i en hytte - enten en traditionel malok eller tipi eller en mere vestlig husagtig hytte - alle med eget bad og toilet. Du kan købe gårdens egne økologiske produkter, som du selv kan tilberede i køkkenet, men du kan også sætte dig godt til rette og få maden serveret på den tilhørende italienske restaurant. René og hans team arrangerer gerne vandreture eller riverrafting for dig. Du kan gå på internettet i fællesområderne.