San Andres Island

San Andres ligger flere hundrede kilometer fra det Colombianske i det smukke, caribiske hav. Øen har en lang historie og har både været besøgt af pirater, beboet af slaver og været under hollandsk, engelsk, irsk og spansk indflydelse. Den multikulturelle fortid kommer blandt andet til udtryk i sproget – på øen tales der både creol, spansk og engelsk – og i musikken, der er en herlig blanding af stilarter lige fra reggae til salsa. Naturen på San Andres Island er et kapitel for sig. Havet er kendt som havet med de 7 farver, men kigger du godt efter, kan du sikkert få øje på endnu flere blågrønne nuancer. Under havets overflade venter der en anden verden af koraller og eksotiske fisk, som kan udforskes ved hjælp af snorkel- eller dykkerudstyr. De kridhvide sandstrande indbyder til afslapning, men hvis du ønsker en ferie fyldt med oplevelser, er der også mulighed for det. Tag på ø-rundtur og oplev øens smukke natur, besøg Museo Casa de la Cultura Isleña og lær om øens spændende historie, tag på shopping, tag på fugle- og alligatorkiggeri, dyrk alverdens former for vandsport, dans til den lyse morgen til et beach-party og smag på øens lækre specialiteter.

Hoteller i San Andres Island

Cocoplum Hotel er et godt lidt ældre hotel, der ligger midt øens østlige kyst Cocoplum Bay Beach. Du bor lidt væk fra by og liv, men til gengæld lige ud til den skønneste hvide sandstrand med krystalklart blåt hav – nok en af de smukkeste strande på San Andres øen. Hotellets bygninger er omgivet af masser af skønne grønne buske og palmetræer og er malet i de fineste farver. Værelserne er rare, rummelige og godt udstyret med det, du har brug for, som fx minibar, aircondition, sofa og kabel TV. Der er ok wifi-forbindelse, men generelt på øen er internettet ikke det hurtigste. Du kan spise på hotellets restaurant eller på en af de få andre i nærheden. Forvent, at maden generelt er enkel, men helt fin. Du bor næsten lige ud for den kendte lille ø Rocky Cay, hvor du kan snorkle, se flotte koraller og fisk. Og har du brug for et lille afbræk fra mange timer i saltvandet, kan du med god samvittighed trække dig hen til det grønne pool-område, hvor du kan tage en dukkert eller slænge dig i solsengen. Er du mere til afslapning og velvære, kan du smutte forbi spa’en og fx få en dejlig massage eller forkæle dig selv med en ansigtsbehandling. 

Rejser til San Andres Island