San Diego de los Baños (Cuba)

San Diego, også kendt som San Diego de los Baños, er en lille landsby, som ligger omgivet af fantastisk natur fx naturområdet Sierra de Güira med mahogni-, fyrre- og cedertræer i massevis og gode muligheder for at se spændende fugle. Placeret mellem dette naturområde og bjergkæden Sierra del Rosario ligger byen ikke vildt langt fra Havana (130km), hvilket har gjort den til et populært besøgssted. Landsbyen er kendt for at have landets ældste spa helt tilbage fra kolonitiden. I 1891 blev spaet permanent. Legenden siger, at en syg slave tilbage i kolonitiden blev helet af vandet, og derfor blev stedet kendt. I byen laves der også tobak, så her kan du opleve, når arbejderne presser de friske tobaksplanter.

Rejser til San Diego de los Baños (Cuba)

CU23Aeg
Havana, San Diego de los Baños, Viñales, Mil Cumbres, Topes de Collantes, Playa Giron

Hoteller i San Diego de los Baños (Cuba)

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et værelse i den bygning, hvor din værtsfamilie bor, og andre steder bor du i separate bygninger med nyere gæsteværelser. Der kan være forskel på stederne, men mange fungerer nærmest som mini-hoteller og har udmærkede faciliteter på værelserne – fx aircondition, vifte, køleskab og TV, og du kan også ofte få vasket tøj imod betaling. Værelserne er simple og rene, typisk med en dobbeltseng, et skab eller en kommode. Der er altid eget badeværelse med håndklæder og sæbe osv. Du får morgenmaden serveret på det tidspunkt, du ønsker, og du kan også bestille aftensmad. Maden er som regel rigtig god og rigelig – ja maden er faktisk en af de virkelig store fordele ved at bo i et casa. En anden fordel er, at du nemt kan få at vide, hvad der sker i området, hvor du skal spise, eller om der sker noget specielt, mens du er her.  Det ikke er alle steder, de taler godt engelsk, men som regel kan du få et rigtig godt indblik i cubanernes hverdag, når du bor i et casa. C&C anbefaler klart, at du som minimum prøver at bo i et casa particular på noget af din rejse til Cuba. Det er nemlig den helt rigtige måde at opleve Cuba på! 

Læs mere om at bo på casa i bloggen her!