San Simeon

San Simeon er en mindre Stillehavsby beliggende ca. midt i mellem Los Angeles og San Francisco. Hearst Castle, som ligger i kort afstand fra San Simeon, er nok uden sammenligning områdets største og mest besøgende attraktion. Slottet blev bygget af aviskongen William Hearst i starten af 1900 tallet, hvor han inviterede tidens største Hollywood stjerner og andre vigtige personligheder op på sit enorme slot. I dag fungerer slottet som en turistattraktion med guidede ture. Tæt på San Simeon vil du have muligheden for at gøre stop og se hundredvis af søelefanter, som ligger og solbader på stranden. 

Hoteller i San Simeon

Cavalier Oceanfront Resort er et udmærket hotel, der ligger smukt ud til havet og ca. 5 km fra Hearst Castle. Værelserne kan fremstå lidt slidte, men de har en god størrelse og er veludstyrede med gratis wifi, minikøleskab og te-/kaffefaciliteter. Hotellet byder også på et fitnesscenter, vaskeri, to opvarmede udendørs pools og en restaurant, hvor du kan købe både morgenmad, frokost og aftensmad.  

Sands by the Sea Motel er et familieejet sted, der ligger rigtig dejligt, kun 5 minutters gang fra stranden og 10 minutters kørsel fra Hearst Castle. Motellet er ikke splinternyt, og det kan ses nogle steder, men det er altså rigtig godt alligevel. Her er opvarmet, indendørs pool, hvor du kan tage en svømmetur, og du kan også nemt gå ned til stranden direkte fra hotellet. Værelserne er gode, og her er TV, kaffemaskine, køleskab og mikroovn – men ikke aircondition, og den gratis wifi er begrænset. Her er ingen restaurant, men du kan spise et gratis morgenmåltid på hotellet ved siden af – maden er dog ikke super spændende. Til gengæld er der gode restauranter i nærheden!

Silver Surf Motel ligger 5 kilometer fra det berømte Hearts Castle og mange andre seværdigheder. Det er lidt slidt, men det er omgivet af store, grønne arealer og det ligger blot 200 meter fra havet. Her er også en indendørs swimmingpool, hvor du kan flyde rundt eller svømme et par baner. De 72 nydelige værelser er alle udstyret med kaffefaciliteter.

Rejser til San Simeon

US32
San Francisco, Monterey, San Simeon, Los Angeles, Palm Springs, Grand Canyon, Page, Bryce Canyon og Las Vegas
US29
Los Angeles, San Simeon, San Francisco, Yosemite, Las Vegas, Bryce Canyon, Salt Lake City, Yellowstone, Cody, Cheyenne, Denver, Durango, Page (Lake Powell), Grand Canyon, Scottsdale (Phoenix) og Los Angeles
USHA3
San Francisco, Monterey, San Simeon, Los Angeles, Maui og Oahu