Savannah

Savannah er en fin, lille sydstatsby, hvor du blandt andet kan besøge Old Fort Jackson, der er det ældste fort i staten Georgia. Byen bør opleves til fods eller på en tur med hestevogn. Se blandt andet Civil War Memorials ved Battery, byens små og smalle gader, og de mange hyggelige pladser, der ser ud, som de har gjort i flere hundrede år. Måske synes du, at pladsen Chippewa Square ser bekendt ud? Det er fordi, det er her, at den kendte scene fra filmen Forest Gump, hvor Forest sidder og venter på bussen, er blevet optaget. Lidt uden for byen kan du besøge Magnolia Plantation og Gardens. Dette er den ældste offentlige have i USA, der åbnede i 1870. Her er tusindvis af smukke blomster og planter - helt klart et besøg værd. Tilbage i byen kan du sætte dig på en fortovscafé og slappe af med en god kop kaffe. Nede ved floden finder du masser af butikker, barer og restauranter, hvor du kan smage på noget af det seafood, som Savannah er så berømt for. The Olde Pink House på 23 Abercom Street er en af de bedste restauranter i Savannah med masser af seafood og ’southern food’ på menuen. Det ligger i et kæmpestort, lyserødt palæ fra 1800-tallet og hvert rum har smukke antikviteter, malerier og pejs. Det er helt klart et besøg værd, men husk at booke bord hjemmefra – stedet er meget populært! 

Hoteller i Savannah

Quality Inn Midtown er et helt udmærket og enkelt motel, som ligger godt i forhold til de omkringliggende seværdigheder og kun en lille køretur til det historiske centrum. Du bor i et helt fint og rent værelse. Her er der både køleskab og mikroovn, hvis du bliver lidt sulten eller får lyst til at købe nogle kolde sodavand til værelset. Der er også fri wifi-forbindelse og de ansatte er imødekommende og hjælpsomme. Du får en ret god morgenmad, hvor du kan vælge mellem lidt forskelligt. Hvis du har lyst til at holde formen på din rejse, så kan du gå en tur ned i det lille træningsrum, eller du kan hoppe en tur i den udendørs swimmingpool og svømme nogle omgange..