Sihanoukville

Sihanoukville er en større havneby i det sydlige Cambodia med ca. 250.000 indbyggere. Sihanoukville blev først grundlagt i 1960'erne, som landets eneste dybhavshavn. Det betyder, at de store fragtskibe kan lægge til, og mange varer lastes og losses her hver dag. Selve byen er ikke så inspirerende, men den er omgivet af mange dejlige, hvide strande fx Ochheuteal, Serendipity og Otres Beach. Her er en dejlig afslappet og rolig atmosfære, så du kan rigtig nyde livet. Skal du have lidt liv og glade dage, kan du vælge mellem en del forskellige restauranter, barer, diskoteker mm. Her er flere slags vandsportsaktiviteter, og du kan også tage på dagstur til nogle af de mange øer, der ligger lidt ud for kysten. Vil du se lidt mere, så tag til Ream Nationalpark, hvor der er mangrover og aber eller til det smukke Kbal Chhay vandfald ca. 17 km uden for byen. Bemærk, at i nogle årstider er der pålandsvind på strandene, og så kan det godt ske, at der ligger skrald, som er skyllet i land.

Hoteller i Sihanoukville

Blue Sea Boutique Resort er et rigtig godt sted, der ligger centralt i byen, men væk fra hovedvejen, så der er stadig fredeligt. De 14 værelser er pæne og rene, og her er, hvad du skal bruge, fx wifi og en terrasse, hvor du kan sidde og slappe af om aftenen. Resortet ligger omkring 200 meter fra stranden, men i den smukke, tropiske have er en lille pool med liggestole, hvor du kan ligge og dase i skyggen for en parasol. Her er ingen rigtig restaurant, men her er en lækker morgenmadsbuffet, og du kan også få morgenmad direkte på værelset. De ansatte er rigtig søde og snakker godt engelsk.

Cambodian Resort ligger kun 200 meter fra den dejlige strand. Værelserne er rummelige og har aircondition, tv og te- og kaffefaciliteter. Hotellet byder desuden på en restaurant, fitnesscenter, swimmingpool og Wifi.

Golden Sand Hotel er et udmærket hotel, der ligger et par minutters gang fra Ochheuteal Beach. Her er 134 værelser, flotte restauranter og en dejlig swimmingpool. Alle værelser har a/c, tv, bad/toilet mm.

Grand Sihanoukville Hotel er et dejligt hotel, som ligger 10 minutters gang fra bymidten og 5 minutters gang fra Ochheuteal Beach – der dog ikke er helt så lækker som Otres Beach. Hotellet har 46 ældre værelser udstyret med aircondition, minibar, TV og gratis wifi, der virker det meste af tiden. Morgenmaden er enkel, men god med et udvalg af æg, brød, frugt mysli osv., og restaurantens mad om aftenen er også udmærket – men der findes mange bedre spisemuligheder i byen. Her er et stort poolområde med afdelinger til børn, småbørn og voksne, og liggestole hvor du kan slappe af og tørre. 

Rejser til Sihanoukville

802
Siem Reap, Sihanoukville, Koh Rong Sanloem, Phnom Penh
812
Siem Reap, Tatai, Sihanoukville, Phnom Penh
333
Hanoi, Mai Chau, Hanoi, Halong Bay, Dong Hoi, Hue, Hoi An, Ho Chi Minh City, Ben Tre (Mekong), Chau Doc (Mekong), Phnom Penh, Siem Reap og Sihanoukville
808
Siem Reap, Tatai, Sihanoukville, Kirirom Nationalpark og Phnom Penh