Tadlo

Tadlo

Tadlo i Bolaven Plateau er kendt for sin kølige bjergluft højt over Mekong dalen og for sin backpacker-stemning. Her er ikke mange turister, og det er virkelig billigt at bo og leve her i den søvnige, lille landsby. Du bruger eftermiddagen i Tadlo, hvor du kan se det smukke – og virkelig imponerende - vandfald og gå op langs floden med det sjove navn: Sexet. Her er tre vandfald, og det ene er så stort, at du kan høre det på lang afstand. Tag en dukkert for foden af vandmasserne og hop ud fra nogle af klipperne. Der er mange muligheder for trekking i skoven og naturen, hvor Katu- og Alak-stammerne bor. Nyd freden og roen her i bjergene, slap af med gode bøger, se elefanter bade i floden ved Tad Lo Lodge og tag på opdagelse i naturen. 

Rejser til Tadlo

461
Vientiane, Tadlo, Champasak, Don Khong, Pakse, Koh Samet

Hoteller i Tadlo

Sayse Lodge er ligger smukt, og har store slotte og rene værelser med en fantastisk udsigt. Dog er personalet en smule sløvt og ugidende. Hotellet er ikke for gangbesværede.

Tad lo Lodge er et helt simpelt hotel midt i Bolaven Plateau. Du kan gå ind til en lillebitte by, men ellers er her bare flod, smukke vandfald og natur. Du bor i små bungalows, der står rundt omkring i området på stylter, og her er ikke meget andet end en seng. Morgenmaden nyder du på terrassen med udsigten over vandfaldet og floden, som løber lige forbi - generelt får du rigtig god mad her, men det er lidt dyrt.Hotellet har to elefanter, og du kan kigge på, når de får bad i floden.