Vernon

Vernon er en mellemstor hyggelig by, som ligger i den nordlige del af Okanagan dalen. Byen er omgivet af den flotteste natur, idet tre søer og frodige, grønne bjerge indrammer den. Lige gyldigt hvorhen du kigger, ser du bjerge og vand! Både Kalamalka Lake og berømte Okanagan Lake har det smukke, turkisblå vand, som Canadas søer er så kendt for! Søerne byder naturligvis på masser af muligheder for sejlture og vandreture i de smukke omgivelser omkring dem. Om vinteren er det nu nærmere ski og hockey der trækker, hvilket gør byen til en attraktiv by året rundt. Det er nemt at være aktiv i byen, hvis man er til ski, golf eller tennis, som er populære sportsgrene i Vernon. Hvis du derimod trænger til afslapning, så er byens mest populære strand Kal et besøg værd – men det er jo altså en strand ud til en sø! Syd for Vernon finder du både Kelowna og Penticton, som er Canadas vinland med vinmarker, så langt øjet rækker og masser af vingårde. 

Rejser til Vernon

CA01
Vancouver, Victoria, Whistler, Kamloops, Jasper Nationalpark, Banff Nationalpark, Vernon, Harrison Hot Springs

Hoteller i Vernon

Sandman Inn & Suites er et rigtig godt hotel, som ligger helt centralt i byen – både tæt på søerne, skisportsfacilliterne og byens restauranter. Værelserne er moderne og godt indrettet, og de har gode faciliteter som kaffemaskiner, aircondition, TV, og gratis wifi. De ansatte er rigtig søde, og på restauranten kan du få lidt mad 24 timer i døgnet, men der er også andre gode spisesteder i nærheden.