Viñales

Viñales-dalen er et af de smukkeste naturområder, og du må ikke gå glip af den smukke dal på din Cuba rejse. På den flade dalbund dyrkes der tobak og bananer, små vandløb løber gennem markerne, kalkstensklipper nærmest rejser sig op af jorden og stejle, grønne bjergsider markerer dalens afgrænsning. Nogle af disse klippevægge er overmalet med farverige muralmalerier. Du kan bruge timevis på bare at sidde og kigge ud over landskabet i denne dal, der er på UNESCOs liste over bevaringsværdige områder. I selve Viñales by kan du kigge på den smukke kirke og slappe lidt af på byens plads. Udover at fortabe dig i udsigten, har du også mulighed for at tage på forskellige udflugter. Du kan besøge den lille by Pinar del Rio, hvor du kan køre en tur rundt i hestevogn og besøge en gammel cigarfabrik, eller du kan udforske nogle af de grotter, som dalens klipper gemmer på. Her kan du se imponerende stalagmitter og stalaktitter og endda få stillet sulten på en restaurant, der er bygget i en hule. Vil du slappe af ved vandet kan du komme på dagsudflugt til Cayo Levisa eller til Cayo Jutías, der er en af Cubas skjulte perler.

Rejser til Viñales

CU23Aeg
Havana, San Diego de los Baños, Viñales, Mil Cumbres, Topes de Collantes, Playa Giron
CU15
Havana, Viñales, Trinidad, Merida og Playa del Carmen
Nyhed
CU36A
Havana, Viñales, Cienfuegos, Trinidad, Playa Giron
CU36
Havana, Viñales, Cienfuegos, Trinidad, Playa Giron
CU43
Havana, Viñales, Cienfuegos, Trinidad og Varadero
CU45
Havana, Montego Bay (Jamaica), George Town (Caymanøerne), Cozumel (Mexico), Viñales, Cienfuegos, Playa Ancon, Havana
CU24
Havana, Viñales, Playa Larga, Cienfuegos, Trinidad, Playa Ancon
CU34B
Havana, Viñales, Maria La Gorda, Cabo San Antonio
CU10
Havana, Viñales, Cienfuegos, Playa Ancon

Hoteller i Viñales

Casa Leyani y Osvedi er et skønt sted, der ligger lidt væk fra hovedgaden, så du skal gå omkring 10 minutter for at komme ind til den lille bys centrum. Til gengæld er her smukke, grønne omgivelser, som du kan nyde fra den lille terrasse, hvis vejret tillader det. Casaværterne hedder Leyani og Osvedy, og de er så søde og gæstfri, at du straks vil føle dig hjemme. Spørg du bare dem til råds, hvis du vil besøge de bedste spisesteder, eller hvis de skal arrangere et par udflugter for dig. Værelserne er enkle men gode, og du har aircondition. Leyani og Osvedy laver rigtig god mad, og de bruger frugt og grønt fra deres egen lille have – mojitos smager altså bare godt med cubansk rom og hjemmegroet mynte! Casa Particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. At bo i et Casa Particular er en fantastisk måde at opleve cubanernes hverdag på. C&C anbefaler klart, at du som minimum prøver at bo i et casa particular på noget af din rejse til Cuba. Det er nemlig den helt rigtige måde at opleve Cuba på! 

Casa Particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et værelse i den bygning, hvor din værtsfamilie bor, og andre steder er der lavet separate bygninger med nyere gæsteværelser. Der kan være forskel på stederne, men mange fungerer nærmest som mini-hoteller

Hotel Horizontes La Ermita har den mest fantastiske beliggenhed lige ved Viñales dalen, en gåtur på omkring 15 minutter fra byen. Hotellet er ikke helt nyt – værelserne er store og en anelse slidt, men her er aircondition, TV, privat badeværelse og en balkon eller terrasse, hvor du kan sidde og nyde de rolige aftener. Fra restauranten, og flere andre steder på hotellet, har du en smuk udsigt ud over dalen, og det er altså det mest uforglemmelig syn, du kan forestille dig! Maden er som cubansk mad ofte er – lidt kedelig, men der ligger rigtig mange hyggelige smårestauranter i nærheden. Tag en slentretur i hotellets grønne have, hvor der dejlige siddeområder og snup også en kølig dukkert i poolen. Men sørg for at være tidligt ude, hvis du skal spærre en liggestol, for poolen bliver flittigt besøgt af glade cubanere. Personalet er venligt, men ikke alle snakker lige godt engelsk, så hav rejseparløren klar!

Hotel Horizontes Los Jazmines er berømt for sin udsigt, og det er absolut fortjent! Det lyserøde, lidt ældre, hotel ligger lige ved Viñales-dalen ca. tre km fra landsbyen Viñales, så her er ro og fred, og du vågner til lyden af haner, der galer. Der kommer ofte dagsturister fra Havana og Varadero, som skal nyde den smukke natur og dejlige udsigt, så regn med en daglig trafik af turbusser. Værelserne er lidt slidt, men du har aircondition, TV, og du kan gå på internettet mod betaling. Das i en liggestol ved poolen og nyd den helt fantastiske udsigt ud over Viñales-dalen og hotellets tropiske have – men sørg for at komme tidligt, for her bliver hurtigt fyldt op af mennesker! Hotellet har både restaurant og bar, hvor du kan købe billige drinks, men maden er altså lidt kedelig, så gå ned på de små, gode restauranter, der ligger tæt ved.

Hotel Horizontes Rancho San Vicente er et lille hyggeligt sted, der ligger i smukke omgiverlser ca. 5 kilometer fra Viñales by, Her er fred og ro midt i bakkerne, og fuglene flyver rundt mellem de mange træer på området. Værelserne er enkle og hyggelige - nogle er i bungalows, nogle i en etage bygning.  Stedet har også en lille, dejlig swimmingpool og en restaurant med god mad. Det hjælpsomme personale arrangerer gerne udflugter for dig, og du kan leje en hest, hvis du gerne vil opleve naturen fra hesteryg.