Er du vores nye kollega?

Er du vores nye kollega?

Vil du være med til at gøre en forskel? Vi søger en rejsekonsulent, som skal være en del af et ungt salgsteam på vores kontor i Aarhus eller København.

Vi søger dig, som:

  • Brænder for at sælge bæredygtige rejser lige så meget som os
  • Har hjerte – og vil være med til at hjælpe ude i verden.
  • Har gode salgsevner, aflæser kundens behov og kan skræddersy den perfekte rejse for den enkelte kunde.
  • Har lyst til at tage på spændende studieture og vende hjem med rygsækken fuld af ny viden til virksomheden.
  • Har godt humør og går til arbejdsopgaverne med et smil.

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra rejsebranchen, men du skal selvfølgelig elske at rejse og have lyst til at sælge rejser. Det er heller ikke krav, at du har en stor viden om bæredygtighed og socialt ansvar, men vi forventer, at du har lyst til at lære om det og vægter medmenneskelighed lige så højt, som vi gør.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, der tænker mindre i kasser og Excel-ark og mere i kreativitet og loyalitet.
  • Motiverede og energiske kollegaer, som sparrer med og hjælper hinanden.
  • Et fladt hierarki og plads til at tage ansvar og masser af fleksibilitet i hverdagen.
  • Sjove sociale arrangementer i løbet af året, lige fra fester og fredagsbarer til middage og branchearrangementer.
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring, samt pension og sundhedsordning.

Om C&C Travel:

C&C Travel er et lille familiefirma med passionerede og loyale medarbejdere – og så er vi Danmarks bedste rejsebureau! Vi er ambitiøse, fleksible og initiativrige, og vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi er en arbejdsplads med en uformel tone, og vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar”.

Som rejsebureau vil vi gerne skabe lokal vækst, og derfor arrangerer vi rejser, der efterlader vores destinationer i bedre stand, end da vi kom. Vi bruger lokale samarbejdspartnere ude i verden, og vi gør vores bedste for, at de folk, vores gæster møder på deres vej, er lokale. Deres job eksisterer på grund af vores medarbejdere, rejsende og samarbejdspartnere, og det bidrager til lokal vækst.

Hos os betyder kundetilfredshed lige så meget som tallene. Vi tror helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi tror nemlig på, at når mennesker mødes, bidrager det til en større forståelse, som bygger bro mellem forskelligheder. Vi vil skabe rejser, der gør en forskel. Ikke kun for gæsterne, men ude i verden!

Ansøgningsproces:

  • Skriv os en motiveret ansøgning med fokus på, hvad der fangede din interesse, og hvorfor du vil være en del af netop vores fællesskab.
  • Send også dit CV, inklusiv relevant rejseerfaring, til casper@cctravel.dk i København eller eva@cctravel.dk i Aarhus. Send desuden gerne et 30 sekunders videoklip, hvor du præsenterer dig selv kort.
  • Ansøgninger vil blive behandlet løbende og fortroligt.
  • Stillingen er som udgangspunkt fuldtids.
  • Opstart hurtigst muligt.

Hvorfor rejse med os?