Amaara Forest

Amaara Forest er et skønt sted, der – som navnet antyder – ligger smukt omgivet af skov. Selve haven er nærmest en jungle med små stier i tæt bevoksning af træer. Værelserne er rigtig gode, og her er gratis wifi, TV og DVD-afspiller. Ved poolen midt i haven kan du dovne den i en liggestol og tage en kølig dukkert – eller bare ligge og nyde livet og de smukke, grønne omgivelser. Restauranten er lidt dyr, men til gengæld er maden altså også virkelig god, også morgenmadsbuffeten! Hvis du trænger til mere afslapning end den smukke natur og dejlige pool kan byde på, så tag og besøg hotellets spa, hvor du kan få lækre behandlinger og kommer ud som et helt nyt menneske.