Amber House Inn of Midtown

Amber House Inn of Midtown er mere en kro end et hotel, men en rigtig hyggelig en af slagsen! Kroen består af to historiske huse med i alt 10 værelser, og du kan slappe af på verandaerne udenfor. Værelserne er romantiske og gammeldags, og ikke to er ens. På dit værelse er der ikke TV, køleskab eller andre hotellignende udstyr, men til gengæld er der skruet op for hyggen med badekåbe og dejlig seng, og du har da også WiFi – helt afskåret er du ikke. I spisestuen nyder du hyggelig hjemmelavet morgenmad, inden dagen starter. Du bor i nærheden af både barer og restauranter, så lær området at kende på egen hånd, så du ved, hvor du skal spise om aftenen.