Aqua Pacific Monarch

Aqua Pacific Monarch ligger kun et par minutters slentretur til den mere rolige ende af Waikiki Beach midt i Honolulu, og det er tæt på både restauranter og shopping. Værelserne er lidt gammeldags indrettet, men her er både TV, wifi, klimaanlæg (der dog larmer lidt) og en balkon, hvor du kan sidde og slappe af. Selvom du bor i en rolig ende af stranden, så er det stadig i centrum, og der kan godt være bylarm indimellem, så husk ørepropper. På tagterrassen er der en lækker, lille pool, og her kan du nyde den flotteste udsigt ud over vandet og bare dase i en liggestol. Her er også en etage indrettet til at slappe af med en bog eller et spil kort. Til hotellet hører en japansk restaurant med rigtig god mad.