Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel er et godt hotel lige midt i Yangons byliv i udkanten af Chinatown. Dit værelse er ikke det største, men du har alle nødvendigheder som TV, aircondition, sikkerhedsboks og internet. Start din dag med en lækker morgenmad i hotellets restaurant og søg andre oplevelser til ganen på det åbne marked lige uden for døren. Det venlige og opmærksomme personale hjælper dig gerne med, hvad du nu har brug for. OBS – ønsk et røgfrit værelse, hvis du ikke ryger selv og tag gerne et par ørepropper med, hvis du sover meget let (du bor midt i det aktive byliv).