Best Western View of Lake Powell

Best Western View of Lake Powell er et godt hotel, der ligger virkelig smukt, kort fra hovedgadens mange restauranter. Værelserne er gode og rene, og her er aircon og wifi, men kvaliteten svinger meget. Du kan dase i poolen i godt vejr, og tage en tur i den varme jacuzzi, hvis du trænger til at blive varmet igennem. Der er ikke nogen rigtig restaurant på stedet, så du må ud på hovedgaden og finde en af byens gode restauranter. Morgenmad kan du derimod godt få, og den er inkluderet i prisen. Personalet er hjælpsomt og effektivt, så spørg dem, hvis du er i tvivl om noget.