Buri Resort & Spa

Buri Resort & Spa er et hyggeligt lille sted med kun 11 hytter, der ligger op af en skåning. Der er mange trapper op til de øverste, men udsigten deroppe fra er flot ud over havet. Bor du længere nede, har du mest udsigt til de mange grønne palmer, der vokser på grunden og giver indtryk af at være i en jungle. Værelser er dejlige og har aircon, TV, køleskab og balkon eller terrasse.Her er en lækker pool med gode liggestole, en spa med massage og andre behandlinger og en hyggelig restaurant med udsigt over vandet. Hotellet ligger lige ned til stranden, der også bruges af fiskere fra de nærvedliggende landsbyer. Ved lavvande kan du gå på en sti og nogle lidt vakkelvorne gangbroer hen til Coco Beach, og ellers er både Puerto Galera og Sabang inden for nem rækkevidde med båd.