Cedar Inn

Cedar Inn er et flot og godt hotel, som har en helt fantastisk udsigt over Indiens største bjerg Kanchenjunga. Du bor i rolige og skønne naturomgivelser lidt væk fra byen. Men får du lyst til at udforske byområdet lidt mere, kan du tage hotellets shuttle-bus, som kører dig ind til centrum. Værelserne er rene, pæne og dejligt rummelige. De ansatte er meget venlige og hjælpsomme, og Mr. Sanjay Nangia, som leder hotellet, gør sit bedste for, at få sine gæster til at føle sig hjemme. I restauranten kan du nyde dejlige retter om aftenen og en lækker morgenmadsbuffet. Hvis du har lyst, kan du sætte dig ud i den skønne, velholdte have og smage den berømte Darjeeling the imens du nyder den smukke udsigt! Er du glad for at læse, så kan du låne en bog på hotellets eget lille bibliotek eller tage med børnene hen på den lille legeplads. I lobbyen kan du få wifi-forbindelse.