Ceylon Adventure

Ceylon Adventure ligger midt i naturen, og for at komme dertil må du ad en lang, spændende sti gennem skoven. Du skal bo i et værelse - de er meget simple, men har balkon med udsigt i retning af floden, som du måske kan se gennem den grønne bevoksning. Som navnet "adventure" antyder, er der masser af spændende aktiviteter! Du er taget helt ud i naturen for at opleve - ikke for at bo fint. Du kan både river rafte, sejle på floden, klatre i klipper, rappelle ned ad vandfald, trekke langs floden, i junglen eller til smukke vandfald, tage på bjergvandring, gå på hængebroer i trætoppene, tage på fugleudflugt, køre på mountainbike eller rutsje på naturlige rutjsebaner ned ad vandfald. Efter ankomsten får du en lille velkomstdrink og en forklaring af reglerne i campen - ejeren er tidligere militærmand, så der er styr på tingene. Om aftenen får du dejlig buffet, og så er det ellers en god idé at gå tidligt i seng. Du ligger nok lidt og lytter til junglens lyde, før du falder hen.