Cloud 10 Hotel

Cloud 10 Hotel er et nyere og mindre hotel med 18 værelser, der har en rigtig god beliggenhed i Yangon. Receptionen har døgnåbent, der er Wi-Fi til fri afbenyttelse på hotellet (hvis den altså virker), og har du brug for at veksle dine kontanter, så er det muligt at gøre det på deres eget vekselkontor. Skulle du have lyst til at slappe af i rolige og grønne omgivelser, så sæt dig på deres udendørs terrasse, hvor der er rigtig hyggeligt. Personalet på hotellet er meget venligt, og står klar til at hjælpe dig uanset hvilke udfordringer du skulle have. Alle værelser har aircondition, fladskærms-tv med satellitkanaler, skrivebord og eget badeværelse. Der kan købes aftensmad på hotellet, men du er nok bedst tjent med, at spise på et af de andre restauranter ude i byen. Dog skulle deres gratis internationale morgenmad og kaffe være rigtig god.