Corcovado Adventure Tent Camp

Corcovado Adventure Tent Camp ligger lige uden for Corvovado Nationalpark - lige ned til stranden og med junglen bagved. Her skal du sove i et behageligt tomandstelt, som ligger på en platform en smule hævet over jorden og som har både elektricitet, blæser og rigtige senge. Det er en primitiv form for overnatning, der godt kan virke lidt slidt. Især det fælles bad og toilet fremstår ret rustikt. Til gengæld har du fra teltlejren første parket til at opleve de flotteste solnedgange, og her er gode muligheder for at vandre, svømme eller sejle i kajak i området. Er der noget, du har brug for, så spørg bare ejeren Larry – han vil meget gerne hjælpe. Alle måltider er inkluderet i opholdet.