Days Inn Bakersfield

Days Inn er et helt udmærket hotel, men lidt upersonligt og i lidt ældre stand. Det fungerer dog fint til en nat eller to, for du kommer nemt og hurtigt til og fra motorvejen. Dit værelse er helt fint og simpelt med god plads omkring dig. Og så kan du bruge hårtørreren og lave te og kaffe på værelset. Der er også et TV og wifi-forbindelse – men regn ikke med, at det altid virker helt efter bogen. Start din dag med en helt ok og simpel morgenmad, hvor du kan få toast, grød, morgenmadsprodukter, appelsinjuice, te og kaffe – og glem ikke at tage et kig i den amerikanske dagligavis, så du kan følge lidt med i, hvad der sker rundt omkring. De ansatte er rare, så spørg dem endelig om hjælp, og vær opmærksom på, at der desværre ikke er elevator. Har du lyst til at køle af, så hop en tur i den udendørs pool, eller slap af i det varme boblebad eller i solsengen under skyggen fra palmetræerne.