Delta Edmonton Centre Suite Hotel

Delta Edmonton Centre Suite Hotel er et ældre hotel, der ligger super - i et shoppingcenter midt i centrum, kun 100 meter fra den centrale plads. Værelserne er lidt slidte, og her er kun det mest nødvendige, men til gengæld er her rent og pænt. Restauranten Cocoa's er tilknyttet hotellet, og maden er udmærket, men prøv også nogle af de lidt mere spændende restauranter i resten af centeret og ude på gaden. Du kan gå på internettet rundt omkring på hotellet, og så er her et træningslokale, hvor du kan træne, hvis du ikke synes, du får rørt dig nok med sightseeing i byen.