Tekniske udfordringer - Vi arbejder på sagen:

Vi har lidt tekniske udfordringer efter et strømsvigt på vores kontor i København.
Så vores telefoner og emails driller. 

I er velkommen til at ringe ind på telefon: 31 44 48 98  

Vi beklager ulejligheden.

Dolarog Beach Resort

Dolarog Beach Resort er et enkelt resort, der ligger en 20 minutters sejltur fra El Nido. Stedet ligger helt for sig selv i frodige omgivelser direkte ud til havet med flot udsigt til de dramatiske kalkstensklipper. Hytterne er simple og bygget i traditionel, filippinsk stil - alle med loftvifte, og nogle med aircondition, badeværelse og en privat terrasse. Der er en saltvandspool på resortet, og saltvandet gør, at vandet er mere grønt. De har naturligvis egen restaurant og et fint lille udvalg af fransk og italiensk vin. Morgenmad og aftensmad er inkluderet i dit ophold (ikke drikkevarer), og alle dage kan du tage gratis med på en øhop-tur i Bacuit Bay, måske verdens flotteste bugt? Det tager 10 minutter at gå langs stranden til de næste små hoteller og restauranter. Bemærk at der kun er strøm en time om formiddagen og mellem kl. 18 og 05:30.