El Cantil Ecolodge

El Cantil Ecolodge er et super skønt hotel, som ligger 45 minutter i båd fra byen Nuqui - omgivet af frodig jungle og mørk sandstrand. Du vil straks føle dig hjemme, for de ansatte er fantastiske og vil gøre alt for, at dit ophold bliver uforglemmeligt. Du bor i små bungalows med en lille terrasse ud mod haven, hvor du kan ligge og vugge i hængekøjen og lytte til bølgerne fra stranden. Indenfor er der pænt og rent med en enkelt indretning bestående af træseng, myggenet og badeværelse. På restauranten spiser du med udsigt ud over vandet, og maden er virkelig noget for sig – specielt fisken vil få din mund til at løbe i vand, men her er også rigtig lækre skalddyrsretter!