Emerald Cove Resort

Emerald Cove Resort er et skønt resort, der ligger i dejlige omgivelser ved Klong Prao stranden (der kan være meget smal pga. vandstanden). Her er dejlige og luftige værelser med moderne design, egen balkon og wifi. Hotellet har 3 pools ialt, og et rigtig dejligt poolområde ved den største af dem, hvor der også er et stort stykke græs med liggestole ned imod vandet. Her er også en lækker spa og to fitness centre. Og morgenmaden er rigtig god.