Frangipani Villa Hotel

Frangipani Villa Hotel er et rigtig godt sted tæt ved floden og restauranterne på Pub. Street – og kun et kvarters tuktuktur fra Angkor Wat. Hele hotellet er holdt i fine blå og hvide farver og indrettet i enkel, nordisk stil. Det består af to bygninger, som er forbundet med en lille fin gangbro i træ, og her er et lille siddeområde, hvor du kan slappe af undervejs på broen. Her er dejlige værelser med skrivebord, og alt hvad du skal bruge af minibar, te- og kaffe og gratis wifi. Du får den gode morgenmadsbuffet serveret på terrassen, og du kan også roligt spise på hotellets restaurant til frokost og aften, for maden er helt fin med masser af lækre fiskeretter og salater. Og så ligger restauranten i den dejlige have, så du kan næsten lege, at du har din egen lille oase her midt i byen. Det er poolen med til at sætte en streg under, og her kan du dyppe dig i det lave vand, når du har trasket rundt i byen hele dagen. Personalet er venligt og hjælpsomt, så spørg dem til råds, hvis du har brug for hjælp til at arrangere transporter eller låne cykler.