GLOW Elixir Koh Yao Yai

GLOW Elixir Koh Yao Yai er et super hyggeligt sted, og det er her, du skal tage hen, hvis du bare trænger til fred og afslapning, for du er omgivet af naturen, og der er ikke så meget andet her. Du bor i en lille, fin villa med palmebladstag, dejlig terrasse, lækkert udendørs badeværelse og gratis internet. Du kan bade i den dejlige pool, og du kan selvfølgelig også bade på den private sandstrand, eller bare slentre lange ture i vandkanten - vandet bliver ekstremt lavt ved lavvande, så den er virkelig børnevenlig. Stranden bliver gjort rent hver dag, og det er også nødvendigt. Dyrk yoga ved poolen, sejl i kajak og dyk eller snorkl i det turkisblå vand. På restauranten kan du spise lækker mad, men det er lidt dyrt.