Grand Sihanoukville Hotel

Grand Sihanoukville Hotel er et dejligt hotel, som ligger 10 minutters gang fra bymidten og 5 minutters gang fra Ochheuteal Beach – der dog ikke er helt så lækker som Otres Beach. Hotellet har 46 ældre værelser udstyret med aircondition, minibar, TV og gratis wifi, der virker det meste af tiden. Morgenmaden er enkel, men god med et udvalg af æg, brød, frugt mysli osv., og restaurantens mad om aftenen er også udmærket – men der findes mange bedre spisemuligheder i byen. Her er et stort poolområde med afdelinger til børn, småbørn og voksne, og liggestole hvor du kan slappe af og tørre.