Hilton Kuching Hotel

Hilton Kuching Hotel er et rigtig godt hotel, der ligger lige ud til Sarawak floden, tæt på shopping og den smukke DUN bygning. Værelserne er ikke helt nye, men de er gode og rene, og her er både aircondition, tv, skrivebord, kaffemaskine og minibar - men wifi får du kun i fællesområderne mod betaling. Hvis du trænger til at røre dig, kan du svømme baner i den lille, gode pool eller svede i træningslokalet, og bagefter kan du spise på en af de hele fem restauranter. Generelt er maden rigtig god, og her er alt lige fra traditionel malaysisk mad til steaks. Personalet er venligt og hjælpsomt, så spørg i receptionen, hvis du mangler noget.