Hostal La Orquidea

Hostal La Orquidea er et ældre, familieejet hotel placeret midt i centrum. Du skal kun gå 200 meter, så er du ved Cuencas hovedgade og katedralen, så du bor tæt på gode shoppingmuligheder og mange hyggelige restauranter. Hotellet byder på simple værelser med TV, gratis WiFi og privat badeværelse – og her er varmt vand (det er ikke alle steder i Ecuador, du får det!). Restauranten serverer kun morgenmad, og du får serveret det mest almindelige som brød, æg, syltetøj, kaffe og te. I den hyggelige lobby har receptionen åbent 24 timer i døgnet. Ejerene Jaime og Alejandria er super søde og har styr på det hele, så spørg bare dem til råds, hvis du har spørgsmål.