Hotel Bariloche Flat

Hotel Bariloche Flat er et simpelt og lidt slidt hotel, men det ligger super godt ud til Natuel Huapi Lake i centrum af Bariloche. Personalet her er varmt og venligt, og du kan nemt spørge dem til råds, hvis du vil opleve byen og naturen. Værelserne er meget små, og her er faktisk ikke meget andet end en seng med et sengebord. Den centrale beliggenhed gør, at der godt kan være lidt lyde fra gaden, men det kan heldigvis løses med et par ørepropper. Morgenmaden er enkel, og du spiser den i spisestuen med den skønneste udsigt ud over søen. Det er også her, du kan gå på hotellets gratis wifi.