Hotel Boutique La Espanola

Hotel Boutique La Espanola er et smukt hotel i hvidkalket stil ligesom de fleste andre bygninger i byen. Det ligger rigtig centralt, ikke særlig langt fra Plaza Mayor. Her er en hyggelig, jungleagtig, lille gårdhave, som giver det lidt ekstra charme, og så bidrager det herlige personale altså også til den gode stemning. Morgenmaden er god, men enkel, med et udvalg af kaffe, juice, frugt, brød, æg osv. Værelserne er af lidt ældre dato, og de er gode og rene, men det varme vand kan svinge lidt, og internetforbindelsen er bedst i den hyggelige reception.