Hotel Brisas Trinidad del Mar

Hotel Brisas Trinidad del Mar er et godt strandhotel på Playa Ancon. Det er stort men har en god atmosfære og venligt personale. Værelserne er lidt slidte men pæne og har air-condition og balkon. De er fordelt over et stort område i to-etagers karrerer med fin arkitektur. Stedet har hvad du kan ønske dig af et all inclusive sted, der er en buffetrestaurant og to a la carte restauranter, der dog ikke er specielt nævneværdige - tag hellere ind og spis i Trinidad. Hotellet råder over en stor del af Playa Ancon-stranden og har også stor pool og en masse underholdning om aftenen. Her er 15-20 minutters kørsel til Trinidad by.