Hotel Chablis

Hotel Chablis er et godt og meget gult sted. Den solgule hotelbygning ligger i omgivet af en gård med masser af grønne planter, og her er selvfølgelig også en lille, fin pool med et par liggestole, så du kan slappe lidt af, når du har besøgt Palenque-ruinerne. Der er 12 km til UNESCO-seværdigheden, men kun 200 m til centrum af Palenque by. Du bor i ét af de 51 værelser, som ikke er de mest interessante, men de er gode og pæne, og du har airconidtion, vifte, TV og en halvdårlig internetforbindelse. Restauranten har helt fin mad, men der ligger bedre restauranter i nærheden.