Hotel Jagua

Hotel Jagua ligger ganske unikt med vand på tre sider i bydelen Punta Gorda. Hotellet er byens største og mest luksuriøse, men da vi er i Cuba skal dette tages med et lille forbehold, og hotellet er nogle steder også lidt slidt. Værelserne er simple, men udsigten er meget smuk. Hotellet har et dejligt poolområde ud til havet og meget venligt personale. Tilknyttet hotellet er også det smukke Palacio de Valle, der huser en af hotellets restauranter. Og nej det har ikke noget med en jaguar at gøre, Jagua var det oprindelige navn for området.