Hotel K

Hotel K er et simpelt men godt hotel, der ligger kun et par gader fra rådhuset og Sule pagoden i den gamle by. Værelserne er små og pæne, og de er veludstyrede med minibar, TV, sikkerhedsboks og et ret lille badeværelse. Du bor i nogle af de højere etager, så her er udsigt ud over byen, og du er skånet for det værste af Yangons larmende trafik og travlhed. Her er wifi, hvis du ønsker at gå på internettet, og her er en udmærket morgenmadsbuffet med det sædvanlige udvalg af æg osv. Personalet er virkelig hjælpsomt, så spørg dem til råds, hvis du vil vide, hvad der er at se i området. Det er rigtig godt hotel, men ikke helt så flot som de andre hoteller, du vil opleve i Burma.