Hotel Las Cuevas

Hotel Las Cuevas er et flot hotel, der ligger på bakken over Trinidad. Hotellet råder over en række forskellige bungalows, alle med fantastisk udsyn over byen og vandet. Her får du både plads og fred, samtidig med, at du er tæt på Trinidads charmerende byliv. Hotellet har halvpension morgen og aften samt underholdning hver aften, hvis du da ikke er nede i byen, hvad absolut anbefales. Der er safetybox, tv og aircondition og i receptionen er en computer med adgang til internet til rådighed mod betaling. Her er også en lille pool, hvor du kan ligge i en liggestol og nyde synet af palmer og blomster.