Hotel Marroad Hakone

Hotel Marroad Hakone er et rigtig godt hotel, som ligger smukt ved bjergene. Det er kun 5 minutters gang fra kabelstationen, men vejen er lidt stejl, så du kan tage en gratis shuttlebus til og fra byen. Værelserne er gode - her er både aircondition, varmeapparat, køleskab, TV, og du har udsigt til dejlige, grønne omgivelser fra vinduet. Restauranten serverer lækker mad både morgen og aften - din aftensmad er inkluderet, men du skal huske at reservere dage før. I receptionen kan du gå på wifi – hvis det ellers virker – og ellers kan du slappe af i massagestolen eller tale med det søde personale i receptionen. Du kan også dase i de små skønne spabassiner og bare nyde de dejlige omgivelser!