Hotel MyStays Fuji Onsen Resort

Hotel MYSTAYS Fuji Onsen Resortm, er et større og nyere hotel med 159 værelser, som ligger i Fujiyoshida 2 km fra Kawaguchi-søen, hvorfra der er en flot udsigt til Fuji-bjerget. Fuji-Q forlystelsespark ligger 500 m fra hotellet – her skal du tage til, hvis du har brug for et vaskeægte adrenalinsus! Der er hurtig WiFi på hele hotellet, så du har mulighed for at sende mails i lange baner, til dem derhjemme. Her på hotellet, kan du også give dine ømme turistmuskler et hvil, med en tur i hotellets varme bad, med vand fra en naturlig kilde – det skulle efter sigende være en lækker oplevelse! Værelserne er rummelige og rene, og der er fladskærms-tv, samt badeværelse med badekar. På Restaurant Chef’s Recipe, har du mulighed for at tilkøbe morgenmad, frokost og aftensmad som buffet.