Hotel Samara Beach

Hotel Samara Beach er et hyggeligt, lidt ældre hotel, som ligger ved hovedvejen, kun 150 meter fra den dejlige strand Samara Beach. Hotellet kunne godt trænge til et lille ansigtsløft flere steder, men med sin skønne frodige have er der skruet op for det eksotiske. Dit værelse er enkelt indrettet, men du har det mest nødvendige som aircondition, sikkerhedsboks, TV, WiFi og balkon, hvor du kan sidde smække benene op. Du kan spise OK morgenmad på hotellet, men der er ingen restaurant, så smut ud og prøv de mange restauranter i nærheden – besøg også butikkerne, når nu du er i gang. I den flotte regnskovsinspirerede have kan du tage et dyp i poolen, men du kan også tage de stærke briller på og kigge op i træerne – der kommer nemlig egern, aber og eksotiske fugle forbi. Du skal heller ikke bliver overrasket, hvis du møder en leguan i haven – de kan også godt lide at slappe lidt af ved siden af poolen. Der kan godt være lidt støj fra hovedvejen, men til gengæld bor du centralt. Tag ned til den skønne strand, hvis der bliver kamp om liggestolene – her er masser af plads.