Hotel Sunroute Hiroshima

Hotel Sunroute er et godt hotel med en god beliggenhed i hjertet af byen - lige ved floden og med udsigt over Fredens Mindepark. Interiøret på værelserne er en smule slidt, men her er generelt pænt og rent, og du har en fin udsigt udover byen. Af faciliteter har du fx aircondition, TV og gratis wifi. På hotellets øverste etage har du en rigtig god udsigt udover byen, og det er også her, du finder hotellets to restauranter: en japansk og en italiensk, samt en bar, hvor du kan få dig et par drinks efter en lang dag i den historiske by. Start dagen med den gode morgenmadsbuffet og planlæg dagens oplevelser, imens du samtidig nyder den skønne udsigt udover byen fra øverste etage.