Hotel Zwekabin

Hotel Zwekabin er et ældre hotel et par kilometer uden for Hpa An. Det er ikke noget særligt, men det ligger flot lige for foden af en klippevæg og omgivet af små kilder. Du bor i bungalows, som godt kunne trænge til et større ansigtsløft, men de er hyggeligt indrettet. Du har TV, køleskab og WiFi, men forbindelsen er svingende. Ved hotellet ligger hovedvejen, og den støjer lidt, men til gengæld kan du hurtigt komme til centrum med taxa. Spis OK morgenmad i restauranten – der findes bedre spisemuligheder inde i byen – og gå en tur i haven mellem de mange bungalows.