Inle Resort

Dette hotel ligger på bredden af Inle søen. Her er en fin tropisk have og mange små søer, som omkranses af bungalowerne. Det giver lidt junglestemning på en meget fin og rolig måde. Værelserne er fine og store og alle har en terrasse med udsigt til en af de små søer, haven eller den store sø. Her er en stor restaurant i teaktræ. Et smukt og enormt hyggeligt sted, men det ligger på fastland og altså ikke på pæle i vandet som mange af de andre steder.