Kandy Supreme Hotel

Kandy Supreme Hotel er et udmærket hotel, der dog ikke har så meget charme - til gengæld har du herfra en smuk udsigt over byen og søen. Værelserne er simple og rummelige og har alle terrasse, aircondition, tv og WiFi. På nogle værelser kan der være rimelig lydt, så hvis du let vågner om natten, kan det være en idé at medbringe ørepropper. Øverst på hotellet er restauranten, og her får du serveret udmærket mad, mens du kan nyde udsigten over byen.